BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdeling for Lungesygdommen på Esbjerg Sygehus søger nye speciallægekollegaer. Vi søger gerne 1 - 2 speciallæger med speciallægeanerkendelse i specialet. Ansættelse vil være snarest eller efter aftale. Organisation:
Esbjerg Sygehus er et Universitetshospital for patienter bosat i den sydvestlige del af Region Syddanmark, og med et optageområde der omfatter omkring 253.000 indbyggere. Fra 1. september 2022 har sygehuset tilknyttet kandidatuddannelsen i medicin i samarbejde med Syddansk Universitet.
Der er matrikler i Esbjerg, Brørup og Grindsted. Akutte medicinske patienter indlægges via den Fælles akutmodtagelse (FAM). Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer (Kardiologi, Endokrinologi, Hæmatologi, Lungemedicin, Medicinsk Gastroenterologi, Reumatologi, Nefrologi) med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt.
Afdeling for Lungesygdomme har siden 1. maj 2021 være en selvstændig afdeling, der ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske.
Der er i øjeblikket ansat fem lungemedicinske speciallæger, en almen mediciner, en infektionsmediciner samt 3 - HU læger i lungemedicin..
Herudover er der tilknyttet et varierende antal I-læger, HU-læger i andre specialer (almen medicin og arbejdsmedicin), KBU-læger samt to kandidatstuderende.
Der kan evt. være mulighed for at varetage afdelingens lektor funktion for de kandidatstuderende.
Vi har alle sygeplejestillinger besat, og har lav personaleomsætning, således at vores samlede gennemsnitlige erfaring på lungeafdeling er over 9 år.
Arbejdsområde:
Arbejdsområdet vil omfatte stuegang og ambulatorium. Du forventes afhængig af kompetencer at indgå i intern medicinsk vagtfællesskab. Vi har derudover stuegang på egen afdeling i weekenden.
Strukturen i FAM samt vagtstrukturen er i øjeblikket under omorganisering grundet opbygning af det akut medicinske speciale i FAM,
Lunge ambulatorium:
I ambulatoriet udredes, behandles og kontrolleres et bredt udvalg af lungemedicinske patienter, her under KOL, astma, høfeber og allergi, sarkoidose samt initial diagnostik lungefibrose. Der laves naturligvis også udredning og behandling af thorakale smerter, dyspnø- og hostepatienter.
Vi har årligt normalt 10-11.000 konsultationer. Ambulatoriet håndterer mere end 2000 nyhenviste patienter årligt.
Der udføres i ambulatoriet thorakocenteser. Pneumothorax patienter behandles i nogen udstrækning ambulant. Såvel afdelingen som ambulatoriet har ultralydsudstyr til FLUS.
Vi diagnosticerer og behandler tuberkulose patienter fra vores optageområde i formaliseret samarbejde med lungemedicinsk afsnit, OUH og infektionsmedicinsk afsnit, OUH. Vi foretager herudover såvel miljøopsporing som miljøscreening i risikogrupper.
I ambulatoriet udføres alle typer af lungefunktionsundersøgelser (almindelige spirometrier, diffusionsmåling og pletysmografi). Herudover udføres IOS.
Der udføres såvel Metacholin - som Mannitolprovokationer.
Vi udfører udredning og behandling af allergier, herunder penicillinprovokation. Der udføres vaccinationer for allergier.
Vi har til KOL-patienter med kronisk hyperkapni mulighed for NIV-behandling i hjemmet, hvor der er tilknyttet telemedicinsk overvågning, ligesom der er tilknyttet en udgående iltsygeplejerske til afsnittet.
Ambulatoriet består af erfarne sygeplejersker, hvor en stor andel også har sin gang på sengeafsnittet. Sygeplejerskerne varetager selvstændige sygeplejekonsultationer i alle de lungemedicinske diagnoser, som vi modtager i ambulatoriet. Der er et godt tværefagligt samarbejde, hvor hjælpsomhed og humor er inkluderet.
Ambulante bronkoskopier foretages på bedøvede patienter på OP, med efterfølgende opvågning og observation i ambulatoriet
Der er oprettet et Daghospital i Grindsted, som en del af Esbjerg Sygehus. Det er derfor naturligt, at vi driver ambulatorievirksomhed der. Funktionen udøves af speciallægerne, og du kan eventuelt få ambulatoriedage der.
Flere oplysninger om Esbjerg Sygehus findes her.
Afdelingen har per 1. januar ansat en forskningsansvarlig overlæge, og har en projektsygeplejerske ansat. Der er i øjeblikket en ph.d.- studerende tilknyttet i samarbejde med andre afdelinger.
Vi er også med i COP:TRIN samarbejdet
Sengeafsnit - Lungesygdomme:
Sengeafsnit D1 er et medicinsk afsnit med 25 senge og 2 ØNH senge. I sengeafsnittet modtages hovedsagelig patienter med lungemedicinske problemstillinger, herunder pallierende behandling af lungecancerpatienter samt andre terminale lungesyge.
Afsnittet ligger i en helt nybygget sengebygning, hvor der er udelukkende enestuer.
Vi har i afdelingen mulighed for NIV af KOL-patienter med akut respirationssvigt. Vi behandler også respirationsinsuffiens med HFNO med Airvo2. Begge behandlinger er sygeplejestyret.
Kronisk syge lungepatienter og lungecancerpatienter i pallierende fase modtages direkte i afdelingen.
Esbjerg Sygehus er bariatrisk center (180-250kg). Enkelte af disse patienter indlægges med NIV krævende respirationsinsufficiens som også behandles i afdelingen.
Sengeafsnittet har både ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Begge faggrupper med en bred faglig viden og kompetencer. Der gøres en ære i at samarbejde tværfagligt omkring patienten samt give patienten den bedst mulige behandling og pleje. Der er en høj social kapital, hvor humor, omsorg for hinanden og hjælpsomhed er i højsædet.
Vi har ofte patienter på intensiv. Vores samarbejde med ITA er derfor en vigtig del af den lungemedicinske funktion.
FAM – Fælles Akut Modtagelse:
Akutte medicinske patienter indlægges via Fælles Akut Modtagelse, FAM. Vagterne i FAM varetages af læger fra de medicinske specialer på Sydvestjysk Sygehus med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt. Der er i alt 52 senge.
Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper såvel prioriteres som praktiseres.
Som speciallæge deltager man i den intern medicinske vagt.
Forventninger:
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegiale forhold og et godt samarbejdsklima, også med de øvrige kolleger og personalegrupper på sygehuset.
Vi forventer at få en loyal kollega, der vil være med til at bevare det gode arbejdsklima vi har, men herudover forventer vi, at du vil være med til at udvikle vores afdeling og ambulatorium yderligere.
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Trine Vestergaard såfremt ovenstående har interesse og du har yderligere spørgsmål omkring arbejdet, organiseringen mm.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomster mellem Danske Regioner og FAS.
Ansøgning:
Motiveret ansøgning med udgangspunkt i de syv lægeroller sendes til nedenstående link.
Desuden ønskes udfyldt skema for bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomster mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Ansøgning:
Der forventes en motiveret ansøgning, gerne med udgangspunkt i de syv lægeroller.
Ansættelses som afdelingslæge eller overlæge er afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 17. september 2023
Kontaktoplysningen:
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til:
CheflægeTrine Vestergaard, trine.vestergaard3@rsyd.dk, telefon: 21390482.
Specialeansvarlig overlæge Torben Tranborg Jensen, Torben.Tranborg.Jensen@rsyd.dk
De kan ses yderligere information på vores sider på de sociale medier, som også giver et indblik i dagligdagen på vores afdeling.
Facebook: Lungesygdomme Esbjerg
Instagram: Lungesygdomme_esbjerg
LinkedIn: lungesygdomme esbjerg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226237&DepartmentId=21923&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891467