Application Engineer skal hjælpe med at skabe fremtidens bæredygtige fiskeri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos danske MLD gør man sig klar til at revolutionere fiskeindustrien. Første etape af et innovativt trawlsystem med droner er allerede søsat. Men næste etape kræver hjælp fra en visionær og erfaren application engineer. Én, der ikke bare kan forme et helt nyt job, men som også brænder for bæredygtige og miljørigtige løsninger, og kan se sig selv kæmpe for at nå FN’s verdensmål.

Det handler om langt mere end blot profitoptimering, når verdens erhvervsfiskere går den næste revolution inden for industrien i møde. I fremtiden skal der tages et langt større hensyn til naturhabitater, biodiversitet, CO2-emissioner samt miljø- og klimapåvirkninger.                                                                                                          

I samarbejde med DTU Aqua og med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har danske MLD ApS udviklet første trin i, hvad der er godt på vej til at blive en international branchestandard inden for fiskeri med trawl.

Fjernstyrede droner erstatter skovle til bundtrawl
Siden 2015 har ingeniørvirksomheden arbejdet på en erstatning for de traditionelle bundtrawlskovle, der igennem de seneste mange årtier har pløjet og ødelagt skrøbelig havbund verden over. Det skal være slut nu!

Med inspiration fra flyindustrien har MLD derfor udviklet computerstyrede droner, der ikke bare holder sig fri af havbunden, men som også kan optimere fiskenettets spredning og afstand til havbunden. Dronerne minimerer bundkontakten og brændstofforbruget, hvilket gavner havmiljøet, fiskenes levevilkår samt fiskeskippernes økonomi.

Hjælp til at forvandle dansk ide til international succes
Første generation af systemet – der slet og ret hedder ’MLD Trawl Steering System’ (MLD TSS) – er allerede taget i brug af skippere fra Færøerne og Island. Nu skal det ud i hele verden, og her er der brug for yderligere udvikling og optimering af det hydrodynamiske design samt videreudvikling af den intelligente fjernstyring og integration med andre systemer og instrumenter.

Derfor har MLD brug for en erfaren application engineer, der kan hjælpe med at løfte MLD TSS ind i den næste fase. Her handler det ikke blot om at være iderig og fagligt stærk, men også om at være en god holdspiller med passion for natur- og klimabeskyttelse.

Den nye kollega får lov til at skabe sit eget job og er tæt på den strategiske ledelse af MLD, hvorfor indflydelsen på hele organisationen bliver betydelig.

Hos MLD erobrer man verden sammen
Organisationen hos MLD er med vilje helt flad, og distancen til CEO Gregers Baungaards kontor er ultrakort. Der er ikke langt fra idé til handling, og alle medarbejdere har lov til at lufte konkrete ideer og afprøve dét, der kunne blive til de næste innovative løsninger.

For Gregers Baungaard har det været altafgørende at skabe et arbejdsklima, hvor alle glæder sig til at komme tilbage på arbejde igen i morgen. Derfor er teamwork med videndeling på tværs af fagligheder omdrejningspunktet i det daglige arbejde, hvor omgangstonen er venlig, uformel og nærmest hjemlig. 

Det er hele holdets brændende ønske at konvertere dansk innovation til international succes. Derfor er det vigtigt, at man som ansat hos MLD kan begå sig på flydende engelsk – for eksempel, når man arbejder sammen med internationale kolleger, nye kunder eller med forskerne hos DTU Aqua. 

Pak til en spændende rejse
Er du en erfaren application engineer, der er vant til at arbejde med design af nye løsninger og udvidelse af produktportefølje, FAT- og SAT-tests af hardware og software, samt analyse og bearbejdning af data og logs, så vi kan optimere vores produkter og videreudvikle næste generation, så hører vi meget gerne fra dig. Tag også gerne din erfaring med ”design for service” og offshore med i rygsækken.

Du må forvente 20-40 rejsedage årligt til kunder og samarbejdspartnere.

Her venter et både sjovt, spændende og fagligt udfordrende job, hvor konkurrencedygtig løn og pension samt en god sundhedsordning naturligvis følger med som en selvfølge. 

Vil du vide mere om MLD’s rejse og om, hvordan du kommer med, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

I artiklen ”Innovativ teknologi bag fremtidens bæredygtige fiskeri” kan du læse mere om MLD’s banebrydende opfindelse og om teknologien bag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://landing.webcrm.com/Start.aspx?aem=giogoakiaekusakegqkaiekaoeoeoagoc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886599

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet