HR Manager til Sports Connection / Skechers i Norden.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for vores HR-udvikling? Kan du omsætte strategi og HR-indsatsområder til handling? og brænder du for at udvikle såvel mennesker som organisation? Så er du måske vores nye HR Manager. 

Da vores nuværende HR Manager har valgt at tiltræde et andet job i organisationen, søger vi nu en erfaren og fremsynet HR Manager til at tage stafetten op og fortsætte udviklingen af vores HR-funktion. 

 

Sports Connection er i rivende vækst, vi har med stor succes etableret et solidt fodfæste i det Nordiske marked og har nu 60 butikker i Norden. De seneste 3 år har vi fordoblet antal medarbejdere fra knap 200 til ca. 440 medarbejdere i dag. Alt i alt en fantastisk vækst, som vi forventer fortsætter over de kommende år. 

Som vores nye HR Manager vil du få det overordnede ansvar for alle HR relaterede anliggender i HQ og i vores Skechers butikker i Norden. Du bliver spillende træner, så du skal spænde bredt lige fra samarbejde med direktionen om udvikling til den professionelle HR-sparringspartner i organisationen, hvor du bidrager med råd og vejledning, og dermed sikrer en professionel eksekvering af HR.

 

Med reference til vores COO, bliver du en del af virksomhedens ledergruppe.  Du vil få ledelsen af vores HR/ Lønteam og sammen med teamet skal du sikre den HR- & lønmæssige drift af forretningen og være primus motor på vores fortsatte udvikling. Derudover har du det overordnede ledelsesansvar for kantinen. 

 

Du vil blandt andet få ansvaret for: 

  • Den videre udvikling af HR 
  • Sikre ensartethed og overholdelse af nationale regler og kollektivaftaler
  • Implementering af Pre-, On- og Offboarding processer
  • Organisationsudvikling og rekruttering 
  • Medarbejderudvikling 
  • Medarbejdertrivsel, medarbejder målinger & APV
  • Performance management
  • Compensation & benefits

 

Da en stor del af organisationen er butikker placeret i Norden, vil det være en klar fordel hvis du har erfaring fra detail branchen og erfaring med at arbejde i Norden.  Derudover forventer vi at du: 

  • Har min. 3 års erfaring fra lignende job og en relevant teoretisk uddannelse.
  • Har en god forretningsforståelse. 
  • Har en solid HR-værktøjskasse. 
  • Tænker strategisk samtidig med at du selv har "hands-on" og kan arbejde i maskinrummet
  • ­Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til norsk, svensk og tysk er en fordel.
  • Er en stærk kommunikator og en overbevisende formidler, både i skrift og tale.

 

Som person forventer vi at du:

  • Har et positivt og udadvendt sind og godt humør i dagligdagen
  • Har et højt energiniveau og formår at arbejde målrettet og struktureret i et til tider hektisk arbejdsmiljø.
  • Er god til at opbygge værdiskabende relationer på tværs af organisationen.
  • Er empatisk, tillidsskabende, udadvendt og motiverende.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job med mangeartede og spændende HR-relaterede opgaver i en international virksomhed. 
  • En rolle hvor du bliver medlem af management teamet og værdiskabende sparringspartner i HR relaterede opgaver. 
  • Deltagelse i udviklingen af organisationen til "next level" ud fra flerårige planer 
  • Medvirke til at videreudvikle et velfungerende arbejdsmiljø og samarbejde i organisationen
  • Kvalitetssikring af HR relaterede processer og opgaver
  • Lønpakke bestående af konkurrencemæssig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, sund kantine- og frugtordning, m.m.

 

Du vil blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst, hvor tillid og respekt, energi og højt humør er bærende elementer. Vi er et team af dedikerede kollegaer, som elsker Skechers sko!

 

Vil du med på holdet?

Så send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt. Der indkaldes løbende til samtaler og jobbet besættes, når den rette kandidat er fundet.  Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Brian Bo Knudsen.  Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Om SKECHERS

SKECHERS er verdens 3. største skomærke og er børsnoteret i USA. Med over 4500 konceptbutikker globalt, tilbyder SKECHERS et bredt udvalg indenfor lifestyle og performance sko til både damer, herrer og børn. Skoene er i høj kvalitet med stor komfort og teknologi og findes i mange smarte og moderigtige modeller - fantastiske sko til fritid, jobbet og sport.  I Norden distribueres SKECHERS af den danske virksomhed Sports Connection ApS. Vi sælger flere end 2 mio. par sko pr. år fra 60 egne konceptbutikker, fra egne netbutikker, 175 shop-in-shops samt flere end 1700 forhandler indenfor sko- og sportsbranchen i Norden. Du kan læse mere på www.sportsconnection.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sports Connection Aps, Kvaglundvej, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/pqccq4/sports-connection-danmark/t7d3cx/hr-manager-til-sports-connection-skechers-i-n

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855101

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet