BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer søges til de specialpædagogiske grupper, Linje S, på Vitaskolen Bohr.
Vitaskolen Bohr i Esbjerg Kommune søger pr. 1. september 2023 eller snarest muligt herefter en lærer til fast stilling. Du skal brænde for elevernes læring og trivsel.
Stillingen er på 37 ugentlige timer.
Vitaskolen Bohr er en del af Bohrskolen, og har ca. 1250 elever og 135 ansatte. Skolen er karakteriseret ved dygtige og engagerede medarbejdere, udviklende og motiverende læringsmiljøer, høj kvalitet, faglighed og gode fysiske rammer. Vi er optagede af at udvikle målrettede inkluderende læringsmiljøer med henblik på at skabe mod og lyst til læring for alle på skolen.
Vitaskolen Bohr er 4-sporet på 0.-6. klassetrin og 8-sporet på 7.–9. klassetrin. I overbygningen 7.-9. klassetrin har vi tonede linjer, herunder Da Vinci linjen og Esbjerg Kommunes Eliteidrætsklasser. På Vitaskolen Bohr har vi endvidere specialpædagogiske grupper, Linje S, for eleverne i 7.-9. klasse.
De specialpædagogiske grupper er for elever med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder.
Fælles for eleverne er, at de ikke i tilstrækkelig grad har profiteret af en systematisk, kontinuerlig og samtidig indsats over tid i den almindelige skole.
Der er således tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer hidtil ikke har profiteret af tilbuddet i normalklassen.
Specialgrupperne tilbyder eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer.
Vi søger en lærer, der har erfaringer med at arbejde prøveforberedende ind i undervisningen i udskolingen. Du skal gerne have kendskab til det specialpædagogiske område, og kan være medvirkende til at skabe en anerkendende, struktureret og forudsigelig hverdag for vores elever.
Vi arbejder i ligeværdige teams med lærere og pædagoger.
Ansøgere med kendskab til området foretrækkes.
Vi forventer at du:
- er uddannet lærer
- har undervisningserfaringer på 7.-9. årgang
- er anerkendende, troværdig i enhver henseende
- bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
- er psykisk robust og har strategier for low arousal i konfliktsituationer
- er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger og arbejdstider
- gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
- har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samarbejde og forældresamarbejdet
- har gode kommunikationsegenskaber
Du kan forvente at:
- møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
- få et spændende og alsidigt job med kompetente og engagerede kollegaer
- få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
- møde en afdeling med høj faglighed
- møde en bred vifte af samarbejdspartnere
- komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder Mia Rytter Petersen på tlf. 2177 4639, mail: Miax1167@esbjerg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og DLF.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
Ansøgningsfrist fredag den 25. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Når du klikker på ”send ansøgning” bedes du påføre dine linjefag og hvilken stilling du søger.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside www.bohrskolen.esbjergkommune.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Vester Gjesingvej 28, 6715 Esbjerg N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://esbjerg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=3a6c9df0-1030-4eb6-b559-efb30ab40fbd
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887152