En stilling som organist ved Sneum og Tjæreborg Kirker er ledig til besættelse pr. 15. oktober 2026.
Stillingen er kvoteret 6/37 og de fleste timer afvikles under organistens ferier og fridage.
Organistvikaren skal varetage følgende opgaver:
Vikarforpligtelse i organistens planlagte ferier og friweekends, samt faste og flydende fridage.
Organistens akutte og planlagte sygefravær i op til 14 dage årligt. Herefter aflønnes tjenester efter vejledende takst fra relevant faglig organisation.
Akkompagnement ved større korarrangementer i kirken efter gensidig aftale med organisten.
Tjæreborg Sogn har 3003, Sneum Sogn 238 folkekirkemedlemmer. Sognene er kendetegnet ved mange børn og unge og et rigt musikliv. Ved kirkerne er der et godt og tillidsfuldt kollegaskab mellem alle faggrupper.
Orglerne i begge kirker er bygget af Anders Havgaard Rasmussen. Tjæreborg Kirkes orgel (1996) er på 16 stemmer med to manualer og pedal, mens orglet i Sneum Kirke (1998) har ti stemmer, tre manualer og pedal. Begge orgler er velklingende, karakterfulde og velholdte. Menighedsrådene prioriterer, at det skal være sådan.
Vi forventer en høj grad af fleksibilitet, pålidelighed og selvforvaltning i et forpligtende samarbejde med organisten.
Ønsker du at varetage dele af stillingen, er du velkommen til at søge. Stillingen kan deles op i ferier/friweekends, eller hverdagstjenester, men en samlet ansættelse prioriteres.
Ansættelse sker ved Tjæreborg Sogns Menighedsråd, Østre Strandvej 7-9, 6731 Tjæreborg.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Aftalerne kan ses på Vejledninger - Folkekirkens IntraNet
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.747 kr. - 475.590 kr. (nutidskroner, 1. august 2026 niveau). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.082 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.188 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.941 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgning sendes til 8917fortrolig@km.dk og stiles til Tjæreborg Menighedsråd. Frist for ansøgning den 31. august 2026, samtaler og prøvespil forventes afholdt 2. - 4. september 2026.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til organist Pia Hansen, piahansen67@gmail.com, tlf. 28 91 15 83
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tjæreborg Menighedsråd Sognehuset, Østre Strandvej, 6731 Tjæreborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a3f385bf-6dad-4e52-aa9f-e36979b82320