BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For Tjæreborg Industri søger vi en dynamisk PLC-programmør og projektleder, der ønsker at bidrage positivt til Danmarks forsyningssikkerhed. Der er nemlig et stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer, som Tjæreborg Industri netop er markedsledende totalleverandør på.
Med 160 medarbejdere, hvoraf de 24 arbejder med PLC og SCADA, får du masser af kollegaer til at bakke dig op. Så er du klar til at tage springet ind i en spændende verden, så se mere her!
Om stillingen
Som PLC-programmør og projektleder hos Tjæreborg Industri vil du indgå i en dynamisk el-afdeling med 35 medarbejdere. Du vil få et alsidigt og udfordrende job, hvor din ekspertise og din passion for programmering og projektledelse vil blive sat i spil. Lige nu er der stor fokus på optimering og opgradering i markedet (retrofit), som også vil blive en stor del af din hverdag.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- udvikling og styring af PLC-projekter: fra kundekontakt til indkøring
- design og projektering: udarbejdelse af beskrivelser og evt. beregninger og tegninger
- håndtering af dialog med kunder, leverandører, underentreprenører og myndigheder
- kvalitetssikring og dokumentation: sikre at alt lever op til Tjæreborg Industris høje standarder, herunder idriftsættelse og test hos kunderne.
Om dig
Vi leder efter dig, der
- er nysgerrig, selvstændig og klar på udfordringer
- har økonomisk indsigt og analytisk sans
- kan formulere dig klart og præcist på dansk, både skriftligt og mundtligt
- har erfaring med PLC-programmering; kendskab til netværks- og SCADA-programmering er en fordel, men ikke et krav.
Indgangene til jobbet kan være mange: du kan være automationsteknolog, automatiktekniker, industrielektriker, elinstallatør, maskinmester eller tilsvarende. Uanset din uddannelsesbaggrund vil vi gerne høre fra dig, hvis du har de rette kompetencer og erfaringer.
Det er vigtigt, at du har interessen for at indgå i et velfungerende team af medarbejdere, hvor idé, konstruktion og udvikling er en del af hverdagen.
Virksomheden tilbyder
Hos Tjæreborg Industri får du et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor dine kvalifikationer belønnes med en konkurrencedygtig løn og pensionsordning med sundhedssikring. Du får mulighed for at være en del af en virksomhed med en stærk teamånd og god medarbejderpleje og stolte traditioner.
Om Tjæreborg Industri
Tjæreborg Industri er en familieejet virksomhed med ca. 160 medarbejdere, med teams der består af smede, elektrikere, rørlæggere, mekanikere, ingeniører, programmører og mange flere. Der er en fantastisk arbejdskultur med mange sociale arrangementer, der styrker sammenholdet og skaber gode relationer på tværs af afdelinger.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder derfor kandidater til samtaler løbende.
Spørgsmål
Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058780