BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi kan tilbyde en udfordrende og varierende stilling som instruktør ved merkantil skoleoplæring på Rybners Handelsskole. Som medarbejder vil du og en kollega have ansvaret for oplæringen af vores skoleoplæringselever inden for detail, handel og kontor. Vi udvikler dagligt samarbejdet mellem praktik og teori. Sammen finder vi emner, hvor praksis understøtter teorien
Hvad kan vi tilbyde
Et spændende job på en aktiv og engageret skole, hvor ingen dage er ens og hvor det enkelte menneske er i centrum. Der er i stillingen gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Vi synes selv, du får nogle fantastiske kolleger, der alle vil tage godt imod dig og hurtigt få dig til at falde til i vores organisation.
Hvad skal du beskæftige dig med
- Instruktion af elever i skoleoplæring
- Deltage aktivt i udviklingen af skoleoplæringen
- Samarbejde i dit team og på tværs i organisationen.
Hvad forventer vi
- Du er uddannet inden for handel, detail, kontor eller lignende eller har anden relevant baggrund.
- Du er interesseret i pædagogisk udvikling.
- Du har interesse i at udvikle og vedligeholde dine kvalifikationer.
- Du er rummelig, robust og samarbejdsorienteret.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022 samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet pædagogisk diplomuddannelse eller voksenunderviseruddannelse efter skolens vurdering.
Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "SØG JOBBET".
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket Post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.
Samtaler forventes afholdt løbende.
Rybners
På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan.
Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rybners, Spangsbjerg Møllevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rybners.easycruit.com/vacancy/3192563/238001?iso=dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858264