Skal du med på vores rejse med højt humør, godt kollegialt fællesskab og nogle fantastiske borgere, så er det nu, du skal slå til

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega til Aflastningen Gammelby Strandvej i et tidsbegrænset 1-årigt vikariat 30 timer ugentligt med mulighed for fastansættelse efterfølgende.

I juni 2021 etablerede Udviklingscenter Vest; Aflastningen Gammelby Strandvej. Vi søger nu en socialfaglig medarbejder, som ser værdien i en meget omskiftelig hverdag, hvor 2 dage ikke er ens.

Aflastningen Gammelby Strandvej yder støtte til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er 9 lejligheder, hvoraf der i 3 lejligheder bor borgere efter SL§107 og de resterende 6 lejligheder er til de 21 borgere som kommer et varierende antal døgn om året i aflastning efter SL §84.

Hvem er du?
Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvilke kvalifikationer vi drømmer om, vores nye kollega har, og vi ser gerne, at:

  • Du har måske en socialfaglig baggrund eller også har du erfaring inden for arbejdet med sårbare borgere.
  • Du er en holdspiller, men kan også varetage selvstændige opgaver
  • Du er en aktiv medspiller i at skabe trivsel – både hos borgerne såvel som blandt kollegaerne
  • Du besidder gode skriftlige kompetencer og formår at samarbejde bredt – internt, såvel som eksternt – vi dokumenterer i Sensum.
  • Du bliver motiveret og begejstret af, at være i tæt relation med borgerne
  • Du har kørekort – vi har en bus til rådighed på tilbuddet.
  • Måske har du en kreativ interesse, som du vil kunne bringe i spil i relation med borgerne

Det er klart en fordel, hvis du har kendskab til Sensum og KRAP, men ikke et krav.

Lidt om os og hvad vi kan tilbyde dig:
Vi arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgere på tilbuddet. Vi tager altid afsæt i borgernes individuelle behov og møder dem med respekt og i øjenhøjde. Vi hjælper hinanden, hvis tempoet i perioder bliver for højt og har et godt kollegialt fællesskab på tværs af faste medarbejdere og vikarer.

Vores hverdag er meget afvekslende, da det aldrig er den samme konstellation af borgere i tilbuddet. Det stiller store krav til os i forhold til at være omstillingsparate, fleksible og løsningsorienterede.

Der er stor frihed i at planlægge hverdagen omkring borgerne i samarbejde med kollegaerne; både i form af ture ud af huset, aktiviteter i tilbuddet, temaer, madlavning mm.
Vi laver selv mad i tilbuddet og borgerne deltager i det omfang de formår og har lyst til at deltage.

Vi tilbyder løbende faglig udvikling i form af supervision, kurser, uddannelse mm.

Lidt om det praktiske:
Hvis du er frisk på følge med på vores rejse, så tøv ikke, men send derimod en ansøgning vores vej med det samme!

Vi ønsker, at vores nye kollega tiltræder den 1. august 2023 eller snarest derefter.
Arbejdstiden er 30 timer om ugen.
Vi arbejder hver 2. weekend og vi yder støtte døgnets 365 dage.

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal
løndannelse.

Du kan læse meget mere om Udviklingscenter Vest her:
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/udviklingshandicap

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Julie Laura Jensen ved at sende en sms på tlf. 24 41 04 29 med besked om, at du gerne vil ringes op og så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023.
Ansættelsessamtalen forventes at finde sted den 28. juni 2023.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Kornvangen 9B, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://esbjerg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e74ef848-f751-49f7-b9f5-b7d136bd209c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849031

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet